søndag den 24. juni 2012

Hjemmelavet knækbrød

Har prøvet at bage knækbrød efter denne opskrift. De blev super gode, vil dog komme lidt mindre salt i næste gang og kom heller ikke græskarkerner i.
20120609_171434
20120609_171450

Sprøde knækbrød fra Amo Ca. 25 stk.

Det skal du bruge:

200 g Amo Hvedemel
1/4 dl olie
Ca. 2 dl vand
50 g havregryn
50 g græskarkerner
50 g hørfrø
50 g solsikkefrø
1 tsk. bagepulver
1 1/2 tsk. salt

Pynt:
Birkes, sesamfrø, solsikkefrø eller hørfrø

Sådan gør du:

  • Bland alle ingredienser og ælt dem sammen til en fast dej.
  • Del dejen i to lige store dele og rul så tyndt som muligt på et stykke bagepapir.
  • Skær dejen ud i firkanter med en skarp kniv.
  • Læg bagepapiret direkte over på bagepladen.
Pensling:
Vand og drys med pynt.
Bagetid: Ca. 25 min. midt i en 200C forvarmet ovn (varmluft 180C) eller til de er gyldne.

2 kommentarer:

  1. Kan ikke finde opskriften? ;-)

    SvarSlet
  2. Hov Gitte, tak for kommentaren, havde lavet det første indlæg fra min telefon som en prøve på en ny app, fordi jeg er træt af blogger app'en, men havde efterfølgende lavet resten på pc'en og var sikker på at jeg også havde fået postet indlægget igen, men det var åbenbart smuttet, sorry, men nu er resten her i hvert fald ;o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...