Jeg er her...

Det blev en alt for lang pause fra bloggen. Overskuddet har været meget lavt og har fået klaret de ting jeg skulle og så ikke mere. Men der kommer et par indlæg nu her. Vi har været en tur i Lalandia med svigermor og svigerfar, da svigermor fyldte 60 år. Jeg har også langt om længe fået taget billeder af mit krea-hjørne, så der kommer også lidt billeder derfra.

Jeg har det desværre ikke ret godt, efter at vi blev påkørt i februar. Kiropraktoren kan desværre ikke rigtigt hjælpe mig mere og smerter i nakke, ryg og lænd, samt daglig hovedpine, samt sovende fingre, gør at der ikke er ret meget overskud til at få opdateret herinde. Samt at jeg ikke rigtigt kan holde til at sidde ved computeren. Jeg har først nu erkendt at det ikke bare sådan går væk, det slog benene væk under med. Håber snart at få lidt mere overskud, har en masse jeg gerne vil vise, men det kommer stille og roligt. Har blandt andet lavet billeder til min bror og svigerinde.

På meget snarligt genhør ;o)

Livet er uretfærdigt nogen gange

Verden er desværre blevet en skøn ung kvinde fattigere.

For en del år siden mødte jeg en sjov, skøn, sprudlende pige. Vi sludrede når vi stødte på hinanden og for et par år siden, fandt vi så hinanden på facebook igen. Hun havde fundet kærligheden og fødte sidste år den smukkeste lille datter. I oktober sidste år, fandt hun en knude i sit ene bryst, men da hun stadig ammer, sender hendes læge hende hjem og siger at hun skal komme igen en måned senere, hvis det ikke er mælkeknude. Den forsvinder desværre ikke og hun kommer i behandling, en rigtig slem omgang, med en meget ondsindet brystkræft, men Charlotte er en fighter og bevarer håbet. Hun får ondt i ryggen og desværre viser det sig at det er kræften der har bredt sig, til lever, lunger og lungehinder. Denne besked får Charlotte i slutninen af april og onsdag den 30 maj, sover Charlotte ind med sine kære ved sin side.

Det er så bund uretfærdigt at sådan et ungt menneske skal herfra så tidligt, har stadig lidt svært ved at sætte ord på det, synes stadig at det er helt uforståeligt at denne sjove, skøre og livsglade søde pige ikke er her mere. På opfordring af Charlotte, piger husk at tjekke jeres bryster regelmæssigt, det kan ramme alle, ung som gammel.
Kære Charlotte, hvil i fred, jeg håber at du har det bedre hvor du er nu og sender de kærligste tanker til dine kære.

Charlotte oprettede en blog hvor hun skrev om sit kamp:
http://www.cancervive.dk/
Æret være dit minde, Charlotte

Tanker

I går var det præcis to måneder siden vi tog afsked med min mor, det har været to måneder, hvor den ene dag har taget den anden. Den første tid gik med praktiske ting, der er dog stadig lidt hængepartier. Den sidste måned er virkeligheden gået op for mig, det er giver en del spekulationer. Tankerne kører rundt og det er sgi hårdt, hvorfor skulle det være sådan, hvorfor kunne vi ikke gøre det anderledes og tanken om at nu er begge mine forældre væk, ja det gør sgi ondt. Men kan mærke at jeg er på vej ud på den anden side, selvom der er lang vej igen. I år mistede vi min mormor i januar og mor i august, håber at 2012 bliver meget bedre. Heldigvis har jeg min søde mand, mine skønne tøser, min bror, svigerinde, nevø, skønne svigerforældre af dem der er tættest på, samt resten af gemalens skønne familie, så er jo slet ikke alene, bare forældreløs!
Jeg havde brug for at få det skrevet ned, få det ud af systemet og nu tror jeg at jeg er klar til efteråret. Mille serverede efteråret for mig i går, i form af den smukkeste krans, hun havde lavet af de smukkeste efterårsblade. Hun gav mig en skøn gave, den gjorde godt i hjertet og smil på læben – Tak min skat!