lørdag den 2. juni 2012

Livet er uretfærdigt nogen gange

Verden er desværre blevet en skøn ung kvinde fattigere.

For en del år siden mødte jeg en sjov, skøn, sprudlende pige. Vi sludrede når vi stødte på hinanden og for et par år siden, fandt vi så hinanden på facebook igen. Hun havde fundet kærligheden og fødte sidste år den smukkeste lille datter. I oktober sidste år, fandt hun en knude i sit ene bryst, men da hun stadig ammer, sender hendes læge hende hjem og siger at hun skal komme igen en måned senere, hvis det ikke er mælkeknude. Den forsvinder desværre ikke og hun kommer i behandling, en rigtig slem omgang, med en meget ondsindet brystkræft, men Charlotte er en fighter og bevarer håbet. Hun får ondt i ryggen og desværre viser det sig at det er kræften der har bredt sig, til lever, lunger og lungehinder. Denne besked får Charlotte i slutninen af april og onsdag den 30 maj, sover Charlotte ind med sine kære ved sin side.

Det er så bund uretfærdigt at sådan et ungt menneske skal herfra så tidligt, har stadig lidt svært ved at sætte ord på det, synes stadig at det er helt uforståeligt at denne sjove, skøre og livsglade søde pige ikke er her mere. På opfordring af Charlotte, piger husk at tjekke jeres bryster regelmæssigt, det kan ramme alle, ung som gammel.
Kære Charlotte, hvil i fred, jeg håber at du har det bedre hvor du er nu og sender de kærligste tanker til dine kære.

Charlotte oprettede en blog hvor hun skrev om sit kamp:
http://www.cancervive.dk/
Æret være dit minde, Charlotte

1 kommentar:

  1. Åh, ann. Det er næsten ikke til t bære. Hvor gør det ondt når man bliver mindet om den side af tilværelsen. Den allermest uretfærdige side. Smukt skrevet. Og godt med en opfordring. Tjek, tjek, tjek.

    Kærligst fra Inge

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...