Vi hygger, klipper, klistrer og råhygger og har nu hver sin plads. Mit nye kreaskab har plads lige ved siden af, så vi har alt hvad vi har brug for, lige ved hånden. Elsker at sidde og hygge deroppe, både med tøserne og aftener i mit eget eller venindens selskab.
lørdag den 25. maj 2013
Min kreahyggekrog
Vi hygger, klipper, klistrer og råhygger og har nu hver sin plads. Mit nye kreaskab har plads lige ved siden af, så vi har alt hvad vi har brug for, lige ved hånden. Elsker at sidde og hygge deroppe, både med tøserne og aftener i mit eget eller venindens selskab.
Jeg er her...
Jeg har det desværre ikke ret godt, efter at vi blev påkørt i februar. Kiropraktoren kan desværre ikke rigtigt hjælpe mig mere og smerter i nakke, ryg og lænd, samt daglig hovedpine, samt sovende fingre, gør at der ikke er ret meget overskud til at få opdateret herinde. Samt at jeg ikke rigtigt kan holde til at sidde ved computeren. Jeg har først nu erkendt at det ikke bare sådan går væk, det slog benene væk under med. Håber snart at få lidt mere overskud, har en masse jeg gerne vil vise, men det kommer stille og roligt. Har blandt andet lavet billeder til min bror og svigerinde.
På meget snarligt genhør ;o)
tirsdag den 30. april 2013
En skøn søndag
Den 21. April var en skøn dag, Vi startede ud med Familiesvømning om formiddagen som vi plejer.
Herefter hyggede vi os herhjemme med cykling på vejen og herudover var det også præcist 13 år siden vi mødte hinanden. 13 år, det føles slet ikke sådan og så alligevel….
Om eftermiddagen stod den på Cirkus Arena. Pigerne var spændte og selvom vi har været i Cirkus Arena, det det bare en helt fantastisk oplevelse og nok den bedste tur vi har haft i cirkus til dags dato. Det gjorde også stort indtryk på pigerne.
Han klarede den uden at falde ned denne gang
Det er lidt farligt og meget spændende
mandag den 15. april 2013
Ørestikkere af krympeplast
Størstetrunten og jeg tegnede, krympede og hyggede. Herudover fik jeg også overlocket et madrasbetræk for min bror og svigerinde. Mangler lige at sy kanten også, men da jeg skulle til det lørdag aften, ville min symaskine ingenting. Den har lige været til reparation og har ikke brugt den siden. Nu bipper den bare og kommer med en fejlmeddelelse, så håber at de hurtigt kan spotte hvad der er galt.
Så brugte jeg resten af aftenen på at folde firkanter til Størstetruntens lyskæde og tegne de sidste øreringe, lakere dem og lime dem på ørestikkere.
tirsdag den 9. april 2013
Så fik jeg gang i krympeplasten igen



torsdag den 4. april 2013
Julen varer lige til påske
Ja sådan føles det i hvert fald. Påsken var kold, men smuk. Den bød på kagepynt, børnefødselsdag, råhygge med skønne mennesker, kreahygge og ikke mindst lækker mad.
torsdag den 28. marts 2013
Kagepynt – Min første Kaptajn Rex
Så har jeg prøvet at lave mit første drenge pynt. Jeg aner ingenting om Star Wars, så da Moren sagde at det skulle være med Kaptajn Rex. Øhhh Kaptajn Rex? Der måtte googles og det endte med at det blev til denne Kaptajn Rex.
Det tog en hel aften, fordi det hele skulle tegnes og den har RET MANGE detaljer, men resultatet blev bedre end forventet, men det var meningen at jeg skulle have lavet to, men da jeg havde lavet den første, stod det klart at det kun blev til den ene, både fordi det tog så lang tid og fordi min spiselige tusch ikke kunne række til en mere, så den blev lavet så den kunne tages af kagen inden den skulle skæres. Så den kan bruges til børnehave fejring også.
Den lille fødselar blev begejstret, så det var jo skønt.




