mandag den 12. august 2013

Opfriskning af æske

Jeg har købt disse æsker med neglelak i Fakta. de er super fine, men tænkte at de kunne trænge til en opfriskning. Så den ene har fået en tur med Masking tape. Resultatet er blevet okay, selvom man kan se noget af mønstret. Tænker at de skal indeholde sy-ting eller ting til at lave smykker af.

20130814_164857

Det endelige resultat, masser af dots

lørdag den 10. august 2013

En pung til mindstemusen

Helt tilbage i marts, kastede jeg mig ud i at sy denne pung til størstetrunten. Jeg lovede at sy en til Laura også, men det er så ikke lige blevet til noget. Men forleden fik jeg så endelig denne ugle-sag færdig til hende. Den vakte glæde, men var også længe ventet.

Den er stykket sammen af forskellige DIY's, da jeg ville prøve at sy den med læg. Grundopskriften jeg gik ud fra er denne fra Stjernefrø.


onsdag den 7. august 2013

Skøn make-up pung

Jeg har længe kigget på denne skønne make-up pung. Nu sprang jeg ud i det, selvom jeg er helt nybegynder indenfor syning. Jeg havde købt pipingbånd i stof og stil, men da jeg kom hjem, havde jeg kun det stof med hjem, jeg havde købt. Så der var ikke andet for, end at jeg selv måtte prøve at sy det. Det var meningen at jeg ville gøre det på et tidspunkt, havde bare tænkt at jeg lige skulle være noget bedre til at sy. Brugte samme stof som foret og det gik nu egentlig rimeligt godt, alt taget i betragtning. Pønser på at købe en pipingfod.

Her er det færdige resultat, lavet efter denne DIY, godt nok med lidt skønhedsfejl, hist og pist, men et okay første forsøg. Og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg skal lave flere af dem.




 

torsdag den 1. august 2013

Har syet mit første par bukser

En skøn krea-eftermiddag med en super dygtig krea-veninde, gav dette resultat. Jeg blev guidet hele vejen igennem, men til trods for det, har jeg syet disse bukser til Laura. De er lige lange nok, så de burde passe her i efteråret. De faldt i hvert fald i god jord og det er ikke sidste gang jeg har syet efter Onions 22'er mønster.

 

 








 


tirsdag den 16. juli 2013

Mit første “rigtige” sy-projekt

Jeg har syet min første t-shirt i Jersey. Er jo helt grøn i det her syning men har kastet mig ud i ONION's 20021 og startede med en t-shirt i stofrester.

Der er lidt skønhedsfejl hist og pist, men håber det går bedre i morgen hvor jeg skal sy, sammen med min datters venindes mor.

Billederne snyder, blusen er petroleumsblå og stikningerne er neon orange

20130715_212612 20130715_212623 20130715_212856

20130715_213207

fredag den 28. juni 2013

Her er så stille, men nu er det slut...

Her er stadig stille, grunden er flere ting. Vi kom hjem fra en fantastisk uge i Tyrkiet i fredags, lørdag morgen tog Bent til Kina, sammen med sin chef, så jeg har været græsenke denne uge. Så der har ikke været så meget tid til noget som helst, udover at holde hjulene igang og pleje nakken og tøserne.

Men har indlæg på vej, både om vores fantastiske tur, vores aller første udenlandsrejse med begge pigerne. Et indlæg om halskæder og neonfarver, nye tuscher til at tegne på krympeplast med og så har jeg bestemt at jeg vil lave min første give away.

Så jeg er her og hovedet er fyldt med krea-idéer, så håber at weekenden byder på tid til bloggen og lidt krea-tid.

God weekend

tirsdag den 11. juni 2013

Katvig lagersalg - Aarhus

Så er det blevet tid til endnu et Katvig lagersalg.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...