Af tuscher bruger jeg Permanent tushcer af mærkerne Faber-Castell, Pilot Drawing pen og staedtler permanent, alle i forskellige tykkelser. De fås alle hos de fleste boghandlere.
Start med at tegne et mønster eller en tegning på krympeplast (husk at tegne på den ru side og at det krymper til ca. 1/5). Jeg gør mest i zentangle/doodlerier. Inspiration kan for eksempel findes hos Søhesten, hun laver de skønneste mønstre, som det også ses at jeg har henter inspiration fra. Man kan også bare google “Zentangle”
Når tegningen er færdig, klippes den ud (pas på ikke at røre ved tushcen, da det smitter af, det gælder både før og efter bagningen) og ligges med den ru/tegnede side opad, på et stykke bagepapir på en bageplade. Det er en god idé at klippe bagepapiret til, så det ligger så fladt som muligt. Tænd ovnen på 130 grader, normal ovn, ikke varmluft. Når ovnen når de 130 grader, sættes pladen ind. Krympetiden tager ca. 4-5 minutter.
De udklippede tegninger
Krymningen begynder og selvom det krøller nærmest helt sammen, så lad det være, det retter sig ud igen.
Nu begynder krympeplasten at folde sig ud igen.
Tegningerne er nu helt flade, krympede og meget mindre.
Jeg tager dem ud med en metal spatel, ligger dem på noget fladt der kan tåle varmen og trykker dem med det samme flade med spatlen. Tushcen smitter stadig af, så laker dem med en lak, for at lukke overfladen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar