Vi startede jo Vinterferien mandag med Martin og Ketil i Salling.
Resten af ferien var lidt en blandet landhandel, tirsdag hyggede vi hele formiddagen i nattøj, spillede spil, så tegnefilm, råhyggede bare.
Onsdag hentede vi Sofie som skulle komme og lege, så imens tøserne hyggede, bagte jeg pizzasnegle og pølsehorn, som de indtog med fryd.
Torsdag startede Bents ferie og vi skulle have været i Baboon city i Herning, men morgenen startede med at Mille havde kvalme, som kort efter blev efterfulgt af opkast og diarré det meste af dagen, det kom dog ikke som noget chok, da Laura havde haft det natten til søndag og resten af dagen og bent startede tirsdag aften.
Fredag tog vi i Storcenter Nord og hyggede i deres minibiograf, hvor de viste "Min Søsters Børn" og tøserne fik en børnebillet. det var rigtigt hyggeligt. vi sluttede dagen af med Amerikanske pandekager til dessert, Disney sjov og da tøserne var lagt, stod den på X-factor, så en rigtig god dag.
Uhhhm pandekager
Uhhm igen
En ordentlig gang pandekager
Lørdag startede med en grædende Millemus, som havde ondt i maven og da jeg spurgte ind til hvor hun havde ondt henne, var det over navlen og omkring navlen så lød alarmklokkerne, mærkede hende på panden og var ikke i tvivl om at hun havde feber. Ringede til vagtlægen, som bad os komme med det samme. Hun blev undersøgt grundigt, da tegnene var klassiske på blindtarmsbetændelse, men det det ikke var så slemt endnu, skulle vi tage hjem og se om der skete mere. Op ad formiddagen fik hun det bedre og vi valgte at tage til fastelavn på Bents arbejde. Tøserne stor hyggede sig, Mille dog stadig med feber, men ret frisk, så vi håber at det bare var det. Om aftenen skulle Bent i Herreklub og min veninde kom og spiste og så rundede vi af med Voice.
Cheerleader og Marengs ;o)
Trylleshow
Laura en af de få gange hun ville slå
Kæmpe fastelavnsboller
Laura venter på et ballondyr
Det er hårdt at være til fastelavn
Tøserne med deres flotte sommerfugle
Skøn ferie, selvom den blev afbrudt af en masse sygdom, men stadig masser af nærhed, råhygge, kærlighed og afslapning - det giver fornyet energi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar