lørdag den 31. december 2011

Godt nytår



Tak for året som gik, glæder mig til at gå ind i 2012, for det kan kun blive bedre end 2011.

2011 var året hvor vi mistede min Mormor lige i starten af januar, min mor stoppede sin behandling for sin KOL i juni og den 3. august, sagde vi "farvel" til Mor på Hospice Djursland tidligt om morgenen, efter et fantastisk ophold, det var et meget smukt farvel vi fik sagt, Mor sov stille og roligt ind, det var så fredfyldt.

2011 var også året hvor svigermor væltede på cykel og ødelagde sit ben, sådan rigtig slemt og svigerfar fik konstateret kræft i halsen, men heldigvis med gode udsigter, så vi håber at det var det og han ALDRIG mærker noget til det mere, når han om et par måneder er ovre behandlingerne.

2011 bød også på andre udfordringer og jeg er blevet klogere på mange ting, men håber og tror at 2012 kun kan blive bedre, for kan ikke rigtig se hvordan det kan blive værre.

2012 byder på fagprøve med afslutning i april og så håber jeg sådan at jeg bliver fastansat på arbejde når min elevtid er færdig til september, håber håber håber, vil så gerne blive, elsker min arbejdsplads og tror at jeg har fundet min rette hylde, så kan jeg kun håbe på at de synes det samme.

Nå det her indlæg blev desværre ikke et af de positive, men håber at jeg kan skrive et godt og positivt indlæg om præcist et år og at 2012 har skånet os i forhold til 2011.

Sender også en kærlig tanke til Mormor og Mor.

Rigtig godt nytår til alle jer derude, vi ses i 2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...