lørdag den 6. august 2011

Hvil i fred Mor

Så fik min mor fred.
Min mor havde KOL og fik for 3½ år siden transplanteret en lunge, men det sidste år er det gået ned af bakken og for 1½ måned siden, valgte hun at stoppe al behandling og blev skrevet op til hospice. ca. 14 dage efter fik hun plads på Hospice Djursland i Rønde. Det er et helt fantastisk sted, mor nåede at have otte fantastiske dage, hvor hun havde det bedre end hun har haft de sidste mange år og vi havde nogle skønne stunder sammen. Men så gik det ned af bakke og vi blev tilkaldt tre gange over de sidste tre uger, men kl. 03.30 natten til onsdag, blev vi ringet op at NU var det tid. Min bror, svigerinde og jeg nåede at være hos mor to timer og sad og holdte hende i hånden, da hun døde, det var meget fint og lige som Mor ønskede, mere værdig død kan man vist ikke få.
Hvil i fred Mor, langt om længe fik du fred, håber du er et bedre sted, måske sammen med Mormor og Morfar.
Jeg vil takke Hospice Djursland for at gøre Mors sidste tid god og værdig, hun var simpelthen så glad for at være der og det var rart for os andre at se hvilken omsorg Mor blev omgivet af, sådan et sted skulle alle have lov at være den sidste tid.
En specielt stor tak til Birgitte Åse og Charlotte, som var der for os de tre gange vi sagde farvel til Mor. Større omsorg og ro skal man lede længe efter – TAK
IMG_0194_red
Mor og tøserne kigger på strikketøj.
IMG_0200_red
Det smukkeste træ, lige uden for mors værelse.
IMG_9106_red
Smuk udsigt, billedet er taget kl. 4.16, mor sov ind kl. 6.10. den 3. august 2011.
IMG_9111_red
IMG_9112_redSov sødt lille Mor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...