søndag den 31. juli 2011

Lyst og luftigt

Bent har som sagt malet spisestuen, ikke mindre end fire gange, så nu er det lyst og virker meget større, gardinerne røg og nye sorte plisségardiner kommer op.
Lidt heldig har man vel lov at være en gang imellem, jeg faldt over et super lækkert bord, der var sat ned fra 6999 kr. til 1999 kr. hos Idémøblers lagersalg i Viby, den eneste finte var, at der kun var otte styk og så kunne det være 2. sortering, men det kan vi godt leve med, vi har alligevel næsten altid voksdug på. Bent stod i kø i en time og kom hjem med lækkert bord, dog meget tungt bord, som han selv måtte mosle ind i huset, så godt at jeg har en stærk gemal Smiley, der blinker.
I dag kørte vi så ud for at kigge efter opbering til soveværelset og spisestuestole, så nu har vi 10 nye sorte stole til billige penge og fede små reoler til soveværelset, lågerne skal have en gang tapet, så må have fundet noget lækkert med spræl i.
IMG_9091

lørdag den 30. juli 2011

Udsalgskup

Mille mangler jeans og undertøj og Babysam har slutspurt på alt sommertøj – 70%, så til Mille der blev der shoppet Jeans, basisbluser og strømpebukser. Til Laura blev det til jeans/leggins, bluser, undertøj, nattøj, strømpebukser og elefanthuer, så nu er vi vist klar til at starte i henholdsvis SFO/skole og vuggestue/børnehave.
Bare et lille udpluk af fangstenIMG_9035

onsdag den 27. juli 2011

Sommerferie hygge

Den ene dag, tager den anden, men hvad gør det når man har sommerferie og kan være sammen med sine kære 24/7.

Ugen er gået med sjov og hygge med sommerbilletter i henholdsvis Storcenter Nord og City vest, Råhygge med fætter Jacob og Olivia i Djurs Sommerland, til trods for 19.000 besøgende og laaaaaaange køer, var det som altid en super hyggelig dag.
Frokost på græsplænen er noget af det bedste tøserne ved, så det har vi også gjort et par dage, det er super hyggeligt.

Det er også blevet tid til lidt praktiske ting, gemalen har malet spisestuen, ikke to gange, nej nej, hele fire gange, da det havde fået to gange, fandt vi ud af at farven ikke var hvid, men svagt lysebrun, som vi har i soveværelset ;o) men nu er der malet to gange hvid ovenpå og købt nye gardiner, sikke en forskel, det bliver super.

IMG_9006

IMG_9019
Djurs sommerland

IMG_9026
Råhygge under rødbøgen.

IMG_9032

IMG_9033

fredag den 22. juli 2011

Flere smukke blomster

Havde lavet en pose med Laura’s tøj som hun er vokset ud af til en kær venindes datter, dog er det ikke første gang, men ved at det bringer glæde hos en skøn lille trunte og vi skal jo ikke bruge det mere Smiley, der blinker

Nogen mennesker har bare meget overskud til at tænke på andre og Inge er en af disse mennsker, selvom hun selv har det hårdt, formår hun at holde kontakt og spørge til os her på Tåstumvænget. Inge du er et STORT menneske og jeg er så glad for at kende dig og dine kære. Der blev kvitteret med denne smukke buket, og det gør du altså ikke en anden gang, BASTA Smiley, der blinker

Glæder mig til vores veje mødes igen og elsker at se Carmen iført tøj og Rody hoppehest.

IMG_9004

Tilbudshajen slår til igen

Ja et af mine kendetegn er jo at når der er tilbud, skal det helst hedde -60%, før jeg synes at det er et godt tilbud, det er dog bedst hvis det er 70% eller mere. Min bror har engang sagt, at hvis jeg har fundet et tilbud, så fås det ikke billigere.

I dag var mit kup så blomster fra http://www.billigblomst.dk.
Jeg skulle have fat i kaktusser til vores forestående Mexico-fest og jeg havde set at der var små kaktusser til 5 kr. pr. stk. hos billigblomst, så afsted til Langenæs og her er min fangst så: Kaktusser, chili-planter, seks orkider og nogle sukkulenter til den nette sum af 192 kr. Så kan det vist ikke gøres billigere Smiley, der blinker

Dagens fangst
IMG_9008

IMG_9010

IMG_9013

onsdag den 20. juli 2011

vandmænd og muslingeskaller

En tur til stranden, en skøn morgenstund, så bliver det jo ikke bedre. Afsted mod sand, vand, skaller og vandmænd. Det er kvalitetstid for store og små og der blev udforsket vandmænd, krapper og vand og horisonter blev udvidet. RÅHYGGE!
IMG_8917
Første møde med vandmænd.
IMG_8928IMG_8930
Tøsernes 1. møde med levende krabbe.
IMG_8949
Våde bukser og gummirøjsere.
IMG_8950
Ældste trunten.
IMG_8983
Død krabbe studeres.
IMG_8977IMG_8976
Store trunte – snart skolebarnFind en grimasse, der kan passe.

tirsdag den 19. juli 2011

de færdige amagerhylder

Så blev alle tre amagerhylder færdige.
Den lyserøde er til Mille, den røde til Laura og den matte sorte skal vi have i soveværelset, så jeg skal igang med at lave ting til den, blandt andet billeder fra da jeg var gravid med pigerne. Forslag til andet pynt, modtages gerne ;o)

Til Mille
IMG_8902
Til LauraIMG_8905
Til Soveværelset
IMG_8909

Skønne fade og glasklokker

Elsker fade, fade på fod, fade med glasklokker, både i glas, keramik, fajance, you name it. Må vist ud og lede efter sådanne perler. Flasher lige nogle stykker

Hvidt fajance fad fra Ib Laursen
5709898157432

Rosa fajance fad fra Ib Laursen
Udklip

Glasfad på fod, med glasklokke fra Ikea, bare ærgeligt at det kun kan fås i Odense
arv-brollop-kagefad-med-lag__78683_PE201426_S4

Glasfad på fod, med glasklokke fra House doctor
30a6b540-c727-4d98-b891-810d3a2c094a

fredag den 15. juli 2011

Jeg er åbenbart for langsom

Jeg har haft tre amagerhylder stående i stuen længe, men har hængt lidt i bremsen, så har ikke fået gjort noget ved dem. I dag tog gemalen så sagen i egen hånd og er igang med at grunde og male dem i skønne farver, glæder mig til at se dem færdige, på pigernes værelser og i soveværelset.
Billede kommer senere ;o)

Så er der billeder her

onsdag den 13. juli 2011

Mille’s sluttedag

I dag har vi fejret Mille's sluttedag på blå stue, det blev fejret med drømmekage, sluttesang, hele tre gange, til sidst akkompagneret med Tito på guitar. Det var rigtig hyggeligt, omend lidt vemodigt, men det var hurtigt ovre, når man tænker på tre gode år, med  masser af udvikling, sjov og ballade.
Nu er Mille skolebarn, så vi siger tak for tre gode år i Spiloppen og 1. september flytter Laura på blå stue, så vi har stadig vores gang på blå stue.
Mille’s sluttesang

tirsdag den 12. juli 2011

Så er der dømt sommerferie



Da klokken blev 16.00 i dag, lukkede jeg min pc på arbejde og kunne sige farvel og god ferie til mine kollegaer. Foran os ligger der tre ugers sommerferie, det er vist ikke helt gået op for os endnu, indtil videre har det bare været en helt almindelig tirsdag aften, med undtagelse af at pigerne og jeg har bagt drømmekage til i morgen, hvor vi skal holde sluttedag for Mille på blå stue, så er hun for alvor SKOLEBARN!!!

God sommerferie til jer alle ;o)

mandag den 11. juli 2011

Tankemyller

Mit hoved er fyldt med alle mulige tanker, denne uge bliver rimeligt hektisk, så prøver at holde styr på alle “huskelisterne”. Men der er også tanker om en masse kreative ting jeg gerne vil nå, men de må vist lige sættes på standby, men det myldrer rundt med idéer om skønne farverige Macarons, lækre pyntede cup cakes, de tre amagerhylder jeg har stående, som skal grundes og males i fede farver, sjove og skøre cake pops, men mon ikke der bliver tid til noget af det sjove i ferien ;o)
I morgen skal der bages drømmekage fra brovst, på bestilling fra ældstebarnet, så tøserne og jeg laver den i morgen, så den er klar til onsdag eftermiddag, når vi skal holde sluttedag for Mille i børnehaven. Jeg forstår stadig ikke at hun er færdig med at gå i børnehave og den 10. august starter i skole, hvor blev tiden af? Men det er godt, hun er mere end klar, så onsdag tager vi en god afsked med blå stue i Spiloppen, dog starter Laura på blå stue den 1. september, så vi har jo stadig vores gang derovre.
Illustrerer lige mit tankemyller med lidt billeder.

















søndag den 10. juli 2011

Endnu en skøn lørdag

Vi startede dagen med et besøg hos min mor, hun er kommet på hospice djursland i Rønde, det er et fantastisk sted i de skønneste omgivelser. Det var rart at se hvor godt hun var faldet til. Der er den skønneste natur, sansehave, legeplads og legerum til ungerne og mange kunstværker, Bent og jeg var særligt begejstrede for et stort maleri, som vi først troede var et print på lærred, men så kiggede vi lidt på detaljerne og kunne se at det måtte være et maleri.
Herefter kørte vi i Djurs sommerland, vejret var med os, trods vejrudsigten sagde noget andet. Ren råhygge som altid og 5 minutter efter vi kørte hjemad, stod det ned i stænger, så det var en helt perfekt tur, good timing.

2011-07-09 15.50.09
Far og Laura på forhindringsbanen

2011-07-09 15.50.36
Det er med at finde en grimasse der kan passe ;o)

2011-07-09 15.51.22
Balancen er i top

2011-07-09 15.51.35

2011-07-09 15.53.26
Mille klarer det uden at falde i ;o)

2011-07-09 15.53.33
Sådan, godt klaret ;o)

2011-07-09 16.03.32
Og der klatres

2011-07-09 16.03.54
Og rutsjes

2011-07-09 16.04.01
Igen

2011-07-09 16.05.28

2011-07-09 16.07.56
2011-07-09 16.08.08
2011-07-09 16.13.29

2011-07-09 17.14.29
2011-07-09 17.15.02
To trætte tøser
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...